Handmade Bags and Accessories

Randloev Copenhagen

Tasker designet og produceret i Danmark 

 

Historien om

Velkommen

Mit navn er Charlotte, og jeg står bag Randloev Copenhagen.

Jeg er uddannet lærer med linjefag i håndarbejde samt håndværk og design, og jeg har undervist i folkeskolen i mange år. I dag arbejder jeg fra mit eget værksted, hvor jeg designer og producerer tasker og accessories i begrænsede oplag – hver model findes kun i et lille antal eksemplarer.

Indimellem laver jeg, med tilladelse, taskemodeller designet af andre. Alligevel finder jeg den største glæde i selv at udvikle idéen, formen og udtrykket – fra de første tanker til det færdige produkt.

Jeg har arbejdet bredt inden for tekstilt håndarbejde og har erfaring med mange teknikker: syning, strik, hækling og flet. Materialerne spænder fra de fineste, lette tekstiler til kraftige møbelstoffer, og jeg holder af at udforske deres forskellige muligheder.

Kreativiteten har altid været en del af mit liv. Jeg har gennem årene lavet utallige “kærlighedsgaver” til familie og venner – for eksempel hjemmestrikkede sokker, som føles lidt varmere, når der er tænkt på modtageren undervejs i processen.

I de seneste år har jeg udstillet mine tasker på messer og kreative markeder rundt omkring i Danmark. Jeg sætter stor pris på mødet med mennesker og muligheden for at dele min passion.

Jeg håber, du kan lide mine produkter, og at du måske får lyst til at møde mig på et marked.

Bæredygtig vision - Zero waste

Alt materiale finder anvendelse - ingen rester

Jeg arbejder ud fra et “Zero Waste”-princip, hvor målet er, at intet materiale går til spilde.

I mine designs bruger jeg blandt andet møbelstoffer, gobelinstof, kunstlæder, kork og vinyl. En del af materialerne er overskudsmaterialer og rester fra blandt andre Lonnie’s Møbelpolstring i Helsinge og IM Saddelmager på Amager. På den måde får smukke og brugbare materialer nyt liv i nye produkter.

Rester fra min egen produktion bliver også udnyttet med omtanke. De større stykker bruges til mindre modeller og patchwork, mens selv de mindste rester finder anvendelse som fyld i blandt andet nålepuder og små ugler.

For mig handler det ikke kun om at skabe smukke produkter, men også om at arbejde ansvarligt og med respekt for materialerne.

Kalender

Jeg udstiller og sælger mine tasker og på kunsthåndværkermarkeder og julemarkeder

Maj

22

Ledreborg Livsstilsdage

Ledreborg Alle 2D, 4320 Lejre 

Stand T41

Maj

23

Ledreborg Livsstilsdage

Ledreborg Alle 2D, 4320 Lejre 

Stand T41

Maj

24

Ledreborg Livsstilsdage

Ledreborg Alle 2D, 4320 Lejre 

Stand T41

Maj

25

Ledreborg Livsstilsdage

Ledreborg Alle 2D, 4320 Lejre 

Stand T41

Aug

1

Kildemarked

Kildemarkedet, Alleen 1, 3220 Tisvilde, Danmark

Aug

2

Kildemarked

Kildemarkedet, Alleen 1, 3220 Tisvilde, Danmark

Aug

8

Køge Kunsthåndværkermarked 2026

Vandværket – Søndre Alle 6, 4600 Køge

Sep

12

KREA-MCH i Messecenter Herning

Vardevej 1, 7400 Herning

Sep

13

KREA-MCH i Messecenter Herning

Vardevej 1, 7400 Herning

Nov

14

Julemarked Farum Kulturhus

Farum Kulturhus – Kulturtorvet 12 – 3520 Farum

Nov

28

Julebasar - Det Røde Pakhus

Havnevej 10, 4230 Skælskør

Nov

29

Julebasar - Det Røde Pakhus

Havnevej 10, 4230 Skælskør

Dec

6

Julemarked - Lyngby Nordre Mølle

Lyngby Hovedgade 24

Dec

7

Julemarked - Lyngby Nordre Mølle

Lyngby Hovedgade 24

Materialer

Gobelin og møbelstoffer

Gobelinstof er et kraftigt vævet møbelstof, kendetegnet ved sine detaljerede mønstre og dekorative motiver.

Stoffet er tæt vævet, slidstærkt og særligt velegnet til både møbler og tasker, der skal kunne holde til daglig brug. De mange farver og fine detaljer gør det muligt at skabe tasker med et helt unikt udtryk.

En af gobelinstoffets store kvaliteter er desuden dets lysægthed, som betyder, at farverne bevarer deres dybde og skønhed i lang tid.

Jeg bruger mange timer på hver enkelt taske, hvor både håndværk, detaljer og finish er vigtige elementer i processen. Derfor vælger jeg nøje materialer som smukke gobelinstoffer og slidstærk møbelvinyl, så taskerne både bliver holdbare, funktionelle og smukke at se på – også mange år efter de er taget i brug.

RandloevCopenhagen@gmail.com